Mødearkiv | Formidling af risiko til ikke-eksperter
Formidling af risiko til ikke-eksperter
Mødenr. 59


Tidspunkt Onsdag den 27. januar 2016, kl. 10.00 – 16.00


Sted Schæffergården
Jægersborg Allé 166
Gentofte









Videre til tilmelding


Faglig tilrettelæggelse

Chefkonsulent, civilingeniør, ph.d. Nina Tuxen, Region Hovedstaden, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Chefkonsulent, civilingeniør Jeanette Olsen, Region Hovedstaden, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Advokat (H), partner Håkun Djurhuus, Bech-Bruun Advokatfirma, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Områdechef, civilingeniør Ida Holm Olesen, Region Syddanmark
Hydrogeolog, ph.d. Allan Pratt, Helsingør Kommune, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it
Chefkonsulent Carl Åge Pedersen, SEGES, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Arrangør
Lisbeth Verner, ATV Jord og Grundvand, This e-mail address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it

Emne

I vores arbejde med jord- og grundvand indgår der næsten altid en form for risikovurdering. Det kan fx være en vurdering af, om en given jordforurening påvirker indeklimaet og dermed sundheden i boliger, eller om et vandværk kan sikre tilstrækkeligt vand af god kvalitet i et givent område.
Vi er ret gode til at kommunikere om risiko med kolleger inden for branchen, men ganske ofte er det ikke-eksperter fx borgere eller politikere, vi henvender os til, og her bliver det noget sværere. For hvordan sikrer vi, at vores budskab er ’simpelt nok’ til at blive forstået af lægmand, samtidig med at det er præcist nok – også i forhold til evt. juridiske problemstillinger.

Samtidig er der stor forskel på de borgere, vi kommunikerer med: bliver de meget bekymrede for deres sundhed? Er de mere interesserede i økonomiske konsekvenser? Kan vi overhovedet trænge igennem og få deres opmærksomhed? Og har deres måde at reagere/kommunikere på betydning for den måde, vi selv kommunikerer? På mødet kommer vi rundt om disse problemstillinger i forhold til både mundtlig og skriftlig kommunikation.

Formen af mødet vil være en blanding af indlæg, eksempler fra den virkelige verden bl.a. opført af skuespiller og små gruppearbejder. Håbet er, at vi alle sammen efter mødet er blevet mere bevidste om vores kommunikation om risiko og har fået konkrete input til, hvordan vi kan blive endnu bedre til denne svære kunst.


Program

10.00 – 10.10

Velkomst og indledning

10.10 – 10.30

Risikovurdering, grænseværdier, forsigtighedsprincip – hvad er egentlig vores grundlag?
v/udviklingsleder, civi.ing., ph.d. Thomas Hauerberg Larsen, Orbicon A/S

10.30 – 12.30

Mundtlig kommunikation og reaktionsmønstre
v/ udviklingskonsulent Dorthe Brinkmann, Region Hovedstaden, og skuespiller Christine la Cour

Når vi kommunikerer, sker det på et ydre og indre niveau: det ydre, som er det synlige vi har fælles i dialogen, og det indre, som er det der foregår inde i mig og inde i dig, imens vi taler sammen.

Dvs. at 1 samtale består af 3 samtaler - sideløbende. Det betyder, at samspillet i dialogen beror på parternes aktive og refleksive fortolkninger, i den indre dialog, under hele samtalen. Hvis disse tager over på et ubevidst niveau, er der risiko for at danne forforståelser, som kan føre til misforståelser og mulig konfliktoptrapning.

Når vi formidler, aktiverer vi med andre ord følelser hos den, vi taler med; men også inde i os selv. Hvordan sikrer vi, at vi som professionelle ikke bliver ’grebet af stemningen’ og lader os rive med, hvis den, vi taler med, er vred og ophidset. Indlægget kommer også ind på, hvad der trick’er os i samtale med andre. Når vi er opmærksomme på det, kan vi lettere handle på en konstruktiv måde, og forblive i den professionelle tilgang.

Undervejs i indlægget illustrerer en skulspiller cases fra den virkelige verden, ligesom der vil være små gruppearbejder.

12.30 – 13.30 Frokost

13.30 – 15.15

Skriftlig kommunikation – faglighed kontra ”til at forstå”
v/ kommunikationsrådgiver Kresten Bjerg, Bjerg Kommunikation

Som fagfolk oplever vi ofte en konflikt mellem faglighed og formidling i vores bestræbelser på at gøre vores skriftlige kommunikation så læsevenlig som muligt i forhold til modtageren (ikke-eksperten). Teksten skal være fagligt korrekt og sikre, at love og regler overholdes, og så er der ikke lang vej til konflikt: Skal teksten være juridisk korrekt eller nem at forstå? Og hvad er i det hele taget nemt at forstå? Hvilke ord bruger det offentlige, og hvilke ord forstår borgerne? Indlægget krydres med tekster fra vores egen verden og kommer med forslag, der viser, at det godt kan lade sig gøre at formidle uden at forenkle; så også kommunikationsfolk synes teksten er god. Undervejs vil der være små øvelser.

15.15 – 15.30

Kommunikation der holder i retten
v/advokat (H), partner Håkun Djurhuus, Bech-Bruun Advokatfirma

15.45 – 16.00 Opsamling og afslutning


Deltagergebyr

Kr. 2.995 excl.moms

Tilmelding

 

Elektronisk tilmelding bedes foretaget online via vores hjemmeside www.atv-jord-grundvand.dk under det aktuelle møde.
Faktura fremsendes ca. 14 dage for mødets afholdelse.

Tilmelding til mødet bedes foretaget senest 22. januar 2016 - bindende fra samme dato


Videre til tilmelding

 
 

Meddelelser